Hepatitis C var i mange år kendt som ”non A non B” hepatitis, det vil sige en ”rest” type som lægerne ikke kunne påvise via. blodprøver. I 1989 lykkedes det forskerne at isolere virus og man fandt så ud af, at ”non A og non B” i virkeligheden var en selvstændig virus, det er den vi i dag kender som hepatitis C.

Hepatitis C virus opfører sig overordnet lige som alle andre vira, dog er der en væsentlig forskel.
Hepatitis C består af RNA i modsætning til hepatitis B, hvis arvemateriale består af DNA.
I virus hvor arvematerialet består af RNA, sker der ofte pludselige små fejl, når det går ind og overtager kontrollen eller styringen. Dette betyder, at hepatitis C virus hele tiden ændrer sig en lille smule, hvilket betyder at immunforsvaret næsten ikke har mulighed for at udrydde den.
Der kan være større forskelligheder mellem hepatitis C virus. Hvor forskellene i virus er store, deler man den op i genotyper. Der er seks forskellige genotyper.
Kendskab til hvilken genotype en person har, er vigtigt i forhold til behandling af hepatitis C.

I Danmark mener man, at der mindst er 25.000 til 30.000 mennesker, som er smittet med kronisk hepatitis C.

Symptomer på Hepatitis C.

Man kan ikke skelne symptomerne på akut hepatitis C, fra symptomerne på andre former for akut hepatitis. Men det er yderst sjældent, at personer med en ny hepatitis C infektion har særlige udtalte symptomer.
Derfor ”fanges” den som oftest først, når den er blevet til en kronisk hepatitis C.
Symptomerne ved en kronisk hepatitis C, ligner symptomerne ved en kronisk hepatitis B.

Smitteveje.

• Blod til blod kontakt.
• Ved intravenøst stofmisbrug.
• Ved fælles brug af, snifferør, sprøjte, nål, ske, vand og vat.
• Ved piercing eller tatovering under usterile forhold.
• Smitte fra mor til barn i fødselsøjeblikket ses yderst sjældent.

Hvem er særlige udsatte.

• Stofmisbruger der injicerer stoffer.
• Stofmisbrugere der deler nål, pumpe, vand, ske eller vat med andre.
• Personer der stikker sig på en inficeret nål.
• Personer der er blevet piercet eller tatoveret under usterille forhold.
• Personer der har modtaget blod før 1991.

Behandling.

At behandle en kronisk hepatitis C, kræver man ved hvilken genotype personen har.
Hepatitis C kan behandles, men ikke alle respondere (reagerer) på behandlingen. Det er heller ikke altid hensigtsmæssigt at behandle.
Hepatitis C kan på længere sigt over en meget lang årrække, udvikle sig til skrumpelever og eller leverkræft.
Derfor bør alle personer der har kronisk hepatitis C, henvises til et behandlende sygehus, med henblik på udredning og evt. behandling.

Forebyggelse.

• Der findes ingen vaccine mod hepatitis C.
• Undgå blod til blod kontakt.
• Del ikke tandbørste, negleklipper eller barbergrej med andre.
• Del ikke snifferør, sprøjte, nål, ske, vand eller vat med andre.
• Brug handsker hvis du behandler sår eller ligende hos en smittebærer.
• Hold en god og høj hygiejne, hyppig håndvask f.eks.
• Kendskab til smittevejene.

Gode Råd til dig som har hepatitis C.

Husk: Undgå direkte kontakt med åbne sår hos andre, hvis du selv har åbne sår.
Dyrk sikker sex hvis du ikke har en fast partner. Der findes andre sygdomme man kan blive ramt af.
Beskyt din partner hvis du har menstruation eller herpes på kønsdelene.
Husk at spise varieret og sundt, ikke for fedt eller for krydret.
Alkohol smager godt, men er utroligt skadeligt for din lever, så hold dig fra alkohol, eller drik kun yderst sjældent. Hepatitis C elsker nemlig alkohol og formerer sig som en gal af det.

Hepatitis C og graviditet.

Der intet til hinder for at man kan få børn selvom man har hepatitis C.
Man ser dog i sjældne tilfælde smitteoverførelse fra mor til barn i fødselsøjeblikket.
Kvinder der er i behandling med hepatitis C medicin bør ikke blive gravide.

Foreningen Hepatitislinien
Å  43649496
@ e-mail