Hej jeg er en ung kvinde som gerne vil fortælle hvordan jeg fik min hepatitis B.

Det vides ikke med sikkerhed hvor gammel jeg er fordi jeg blev fundet på en banegård i en papkasse jeg kan forstille mig at mine rigtige forældre ikke havde råd til at have mig, så gjorde de det de syntes at der var bedst for mig og til alt held kom der er en gammel dame og fandt mig. Hun afleverede mig på et børnehjem der var jeg så i et stykke tid indtil jeg kom hjem hos en gammel dame som jeg blev rigtig glad. Hun var jo selvfølgelig som en rigtig mor for mig fordi jeg ikke vidst hvor min rigtige mor var, nå men så var jeg der i et stykke tid så kom min plejemor hentede mig hjem til Danmark..
Jeg syntes at jeg har det godt her i Danmark det er et rigtig dejligt sted men jeg savner da Indien og jeg vil altid savne hende der passede mig.

I 1999 flyttede jeg over til Kbh. der boede jeg sammen med min ex efter fire år ville jeg meget gerne være bloddonor men inden jeg kunne blive det skulle de tjekke mig for alt muligt. Så jeg måtte pænt gå hjem og vente på resten af prøverne.
Efter et stykke tid ringet de fra riget, jeg kan huske samtalen som det var i går jeg talte med lægen. Det eneste han nåede at sige det var at jeg havde leverbetændelse og så var han ellers væk i telefonen, men han var der stadigvæk men føltes bare langt væk, lige efter han sagt leverbetændelse.

Jeg var lige som i en helt anden verden. Mit hjerte den begyndte bare at banke hurtigere og min hjerne begyndte og tænke som en gal, jeg svedte som en gal og jeg følte det som omat der var nogen der havde taget noget af livet fra mig.
Men så var der noget andet der sagde til mig at det her kan ikke være Rigtig. Jeg tror ikke på det jeg er frisk og rask, jeg fejler bare ikke noget som helst det var bare en stor løgn. Men efter et stykke tid spurgte han mig om jeg stadig var der, ”ja det var jeg” men jeg kunne stadig ikke rigtig høre ham Derfor endte det med, at han bestilte en ny tid så jeg kunne få en ordentlig forklaring på det hele senere.
Puha sikke en omgang og få vide, nu skulle jeg så lige fortælle min ex hvad det var. Han var lige så ked af det som jeg var, men åbenbart ikke nok.
Jeg begyndte at få det virkeligt underligt i kroppen gad ikke og lave noget kunne ikke noget som helst og sexlysten forsvandt også og det kunne han ikke rigtig acceptere så blev han altså smidt ud for jeg kan ikke havde en mand der ikke kan acceptere mig for den jeg var også selv om at jeg har en kronisk sygdom nej overhovedet slet ikke så jeg skred fra ham og flyttede tilbage til dejlige Jylland igen.

Efter nogle måneder fandt jeg mig en ny kæreste og han kan godt acceptere at jeg har en kronisk sygdom og det er rart, han støtter op om mig og tager gerne fri for at tage til undersøgelser med mig, nu har jeg så været sammen med ham i to år og vi har et rigtig dejligt forhold.

Jeg bliver løbende fulgt for min hepatitis, på et behandlende hospital i Jylland.
Mine prøver er nu blevet dårligere så jeg fik afvide, at jeg skulle have fortaget en leverbeopsi.
Inden jeg skulle op og havde taget prøven var jeg overhovedet slet ikke mig selv. Jeg begyndte at opføre mig rigtig mærkeligt, hørte ikke hvad kæresten prøvede at sige til mig, for at hjælpe og støtte mig.
Vi kom op og skændes rigtig meget og jeg fik det endnu mere dårligt,jeg var bare helt derude hvor jeg næsten ikke bunde. Jeg fandt en hjemmeside om hepatitis og fik snakket med en fra hepatistislininen. Vi fik og har stadig mange gode samtaler, det rart at der er nogen til at støtte og råde mig igennem denne sværere tid.
Så kom jeg endeligt til leverbiopsi fy pokker da det var det værste jeg længe har prøvet, altså ikke at få taget selve leverprøven, næ det var stikket som skal lokalbedøve området hvor de stak ind, føj den er slem. det næst værste det var jeg skulle holde vejret mens han tog prøven, men jeg overlevede da :-)
Nu venter jeg kun på at få svar på min prøve og jeg meget spændt på at høre hvad den siger. Både min kæreste, familie og jeg håber på at prøven ikke viser nogen forandringer i leveren, men Jeg skal skriver mere her til jer om hvordan det gik, når jeg får svaret

mvh Anita

Foreningen Hepatitislinien
Å  43649496
@ e-mail