Hepatitis B er en mikroorganisme. Den kan ikke eksistere selvstændigt som levende organisme, men må have en vært for at kan dele sig og blive til flere. Dette sker ved at virus trænger sig ind i en af kroppens celler ( hepatitis angriber leverens celler) og udnytter cellens stofskifte.
Herefter overtager virus kontrollen og styringen af stofskifteprocesserne således at cellen nu kun danner nye viruspartikler, som så herefter angriber andre celler og forsætter virusformeringen.

Hepatitis B virus kan give akut hepatitis og undertiden kronisk hepatitis. Hepatitis B virus består af en virusflade, som omslutter en viruskerne.

Når immunforsvaret opdager virus, starter det et angreb på de leverceller, der er angrebet af hepatitis B virus. Dette angreb fra immunforsvaret, medfører betændelse i leveren. For det meste vinder immunforsvaret, og de inficerede leverceller bliver udryddet sammen med virus. Nogen gange er immunforsvarets indsats ikke nok, så virus forbliver i levercellerne og forsætter med at formere sig. Dette er forklaringen på, at nogle personer får en kronisk infektion.

Hepatitis B kan blandt andet overføres med blod, ved ubeskyttet sex blandt både homo- og heteroseksuelle og under fødsel fra smittet moder til barn.

Inkubationstiden er gennemsnitlig 75 dage (6 uger - 6 måneder).

Symptomer.

Hepatitis B kan forløbe uden symptomer, eller med så lette symptomer, at infektionen ikke opdages. Symptomerne på en akut hepatitis B kan variere fra milde tilfælde uden gulsot, til svære tilfælde med høj feber, kvalme og opkastninger, muskel og ledsmerter og meget gulsot(gulfarvning af hud). Symptomerne går som regel væk efter nogle uger. I meget alvorlige tilfælde forsvinder de først efter nogle måneder.

Hvis man har symptomer på hepatitis B, er risikoen for at få en kronisk hepatitis B infektion lille. Har man ikke rigtig nogen symptomer er risikoen for at få en kronisk hepatitis B meget større. Markante og alvorlige symptomer på en kronisk hepatitis B, viser sig først, når den evt. udvikler sig til skrumpelever.

Man kan groft inddele hepatitis B udvikling i tre faser:

Den første kaldes i fagsprog immuntoleransfasen:

Det betyder, at personen har meget virus i blodet, men har ikke betændelse i leveren. Denne fase ses ofte hos børn.

Den anden fase kaldes immunreaktionsfasen:

Her har personen en noget mindre virusmængde i blodet og har nu dannet kronisk betændelse i leveren. Dette ser man hos personer, hvis immunforsvar ikke har været stærk nok til at udrydde de leverceller der er inficeret.

Den tredje fase kaldes inaktiv infektion:

Her har personen meget lidt virus i blodet og ingen betændelse i leveren. Dette sker for de personer, hvis immunforsvar har været stærkt nok til at udrydde de fleste leverceller, der indeholder hepatitis B virus.

Smitteveje.

• Ubeskyttet sex
• Blod
• Intravenøst stofmisbrug
• Fra mor til barn ved fødsel

Hvem er særlig udsat for hepatitis B.

Stofmisbrugere som injicerer stoffer, eller deler nål, pumpe, ske, vand eller vat med andre.
Personer som har mange skiftende partner og dyrker usikker sex.
Personer som har fået lavet tatoveringer i udlandet, i fængslet eller under usterile forhold.
Familie og hustands medlemmer til personer med en kronisk hepatitis B.
Homoseksuelle mænd med mange seksuelpartnere.
Udenlandske adoptivbørn.
Ansatte i særlige job som f.eks. Jordemødre, tandlæger og kirurger.

Behandling.

Der findes ingen behandling, der helt kan udrydde hepatitis B fra leveren. De behandlinger som findes i dag, kan imidlertid fjerne virus så meget, at betændelsen forsvinder. Så det kortvarige mål med at behandle personen med kronisk hepatitis B, er at fjerne betændelsen, for på lang sigt at undgå, at leverbetændelsen fører til skrumpelever og/eller leverkræft.
Personer med en kronisk hepatitis B, bør altid henvises til et behandlende sygehus, hvor lægerne vil afklare, om der er behov for behandling.

Nogen personer med kronisk hepatitis B oplever, at betændelsen forsvinder af sig selv. Det sker når det lykkes immunforsvaret, at udrydde tilstrækkeligt mange af de syge leverceller, hvor hepatitis B formerer sig.

Forebyggelse af Hepatitis B.

• Del aldrig barbergrej, negleklipper eller tandbørste med en hepatitis B bærer.
• Hold en god og høj hygiejne og brug handsker når du hjælper en hepatitis B bærer med blødende sår eller ligende.
• Bliv vaccineret mod hepatitis B.
• Dyrk ikke ubeskyttet sex med nye partnere.

Gode råd til den som har hepatitis B.

• Man bør altid anvende kondom når man har en akut hepatitis B, indtil at man er smittefri.
• Har du kronisk hepatitis B, bør familie medlemmer i hustanden og din faste seksualpartner vaccineres.
• Har man ingen fast partner, bør man altid bruge kondom, for at beskytte partnerne mod eventuel smitte.

Hepatitis B og graviditet.

Der er intet til hinder for, at man kan blive gravid fordi man er hepatitis B bærer.
Man vaccinere blot barnet kort efter fødslen, så barnet dermed er beskyttet mod hepatitis B.
Dog bør kvinder, der er i behandling med medicin mod hepatitis B ikke blive gravide, idet man ikke helt kender konsekvensen af , hvad medicinen kan gøre ved fosteret.

Foreningen Hepatitislinien
Å  43649496
@ e-mail