Autoimmun Hepatitis er ikke en smitsom eller arvelig sygdom og helt præcis hvorfor den opstår ved man ikke. Man mener dog at oftest starter sygdommen i forbindelse med stress, en simpel forkølelse eller en influenza.

Symptomerne på Autoimmun Hepatitis.
Hepatitis ligner de symptomer der opstår ved de andre mere kendte hepatitis former, men de mest hyppige er, gulsot herunder ” gule” øjne, kvalme, øget vægtab og træthed.

Diagnosen Autoimmun Hepatitis Stilles ved hjælp at blodprøver samt en leverbiopsi, der samtidig kan vise hvor meget skade leveren har taget.

Autoimmun Hepatitis behandles med binyrebarkhormon (Prednisolon), som tages i meget høje doser, og så trappes langsomt ned. Prednisolonen erstattes forholdsmæssigt af Imurel, da denne form for medicin har langt færre bivirkninger end Prednisolon. Hvis leveren har taget meget skade kan en levertransplantation komme på tale

Virkningen af behandlingen følges nøje – patienten går til regelmæssigt kontrol i form af blodprøver, i starten 2 gange om ugen og med tiden hver anden måned.

Overlevelseschancen ved autiommun Hepatitis er høj. Hvis sygdommen opdages i tide kan patienten i perioder være helt medicinfri, men skal dog stadig gå til regelmæssig kontrol.

Autoimmun Hepatitis rammer oftest kvinder mellem 13 & 25 samt kvinder mellem 56 & 65 år, men ses også i sjældne tilfælde hos mænd.

At leve med.

Jeg startede i sommeren 1999, med at blive meget træt- og i løbet af juli måned blev jeg mere og mere svimmel og kvalm. Jeg kunne slet ikke holde ud at se på mad- og spiste faktisk ingen ting i flere uger. Jeg begyndte at blive gul i det ”hvide” i øjnene og slog det hen som evt. væskemangel.

Da jeg kom hjem efter 3 uger sommerferie og startede på arbejdet, blev jeg simpelthen så træt og svimmel at jeg sov et par timer hver eftermiddag.
En dag blev jeg ekstrem dårlig på arbejdet og blev kørt til min egen læge hvor jeg knapt nok nåede inden for døren før jeg faldt om, jeg besvimede i døren på vej ind til lægen kontor. Jeg blev kørt i ambulance til Frederiksberg hospital, hvor de tog en masse prøver. Der gik 3-4 uger med mange forskellige prøver, før jeg fik fortaget en leverbiopsi, der klart viste at jeg havde en leversygdom ( Autoimmun Hepatitis ).

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg brugte mange timer og dage på at tænke over hvad denne diagnose kunne komme til at betyde for mig og mit liv, det var en svær og turbulent tid. Men da jeg havde fået diagnosen var min læge hurtig til at sætte en behandling i gang. I starten fik jeg 40 mg. Prednisolonen om dagen og gik til kontrol 2 gange om ugen, hvor jeg fik taget blodprøver, målt blodsukker, blodtryk og puls. Jeg valgte samtidigt, at blive vejet hver gang fordi prednisolonen hurtigt fik mig til at stige i vægt. Jeg gik til kontrol hver mandag og hver torsdag.
Desuden havde så hver mandag en hel dag på hospitalet, hvor jeg snakkede med min kontakt sygeplejeske, min egen læge og evt. socialrådgiver. Vi snakkede om alt i disse dage. Hvis jeg havde haft problemer i løbet af ugen talte vi om det. Da min egen læge ikke var leverekspert valgte hun i samråd med mig, at få endnu en læge tilknyttet, som var leverekspert og havde kendskab til patienter med Autoimmun Hepatitis.

Medicinen.

Jeg har i løbet af mit sygdomsforløb haft utroligt mange bivirkninger ved at tage Prednisolon. Jeg tog meget på i vægt i løbet af kort tid. Det var især i mit ansigt og på min mave man kunne se det. Jeg har haft mange problemer med min mave – Prednisolon kan give forøget produktion af mavesyre – det fik jeg yderligere medicin mod, da jeg ellers ikke kunne sove for mavesmerter. I en periode fik jeg stærk smertestillende medicin for bare at kunne sove et par timer af gangen. I starten blev jeg også meget hyperaktiv og fik humørsvingninger, jeg fældede meget ( hårtab) og fik øget hår (dun) vækst i ansigtet og halsen, jeg oplevede også i perioder at jeg havde leverkramper. Jeg går ikke så ofte til kontrol mere, for maj 2000 fik jeg nemlig lov til at trappe ned på medicinen, jeg fik fortaget en leverbiopsi og den viste at min lever ikke havde taget skade. Jeg skal trappes helt ud af prednosolon , til gengæld tager jeg 100 mg imurel hver dag. Jeg tror det vigtigste for mig helt klart har været at jeg har haft en læge som jeg kunne stole på. Han er åben og ærlig og jeg har aldrig haft følelsen af, at han ikke har tid til mig, når jeg er kommet med mine problemer. Men det har også været vigtigt at jeg har taget en dag af gangen- og ikke har fokuseret for meget på nedturene- men i stedet fokuseret på det positive i mit liv, selv om det selvfølgelig har været svært i perioder.

Foreningen Hepatitislinien
Å  43649496
@ e-mail