Nyheder

Ung Hepatitis B ramt kvinde fortæller sin historie
Anita's Historie

Aftale om satspuljen på det sociale område 2008-2011
Satspuljen


Hvordan behandles hepatitis B?


Der findes ingen specifik medicinsk behandling af akut hepatitis B. Kronisk hepatitis B med tegn på aktiv sygdom i blodprøver og i vævsprøver fra leveren kan behandles med langtidsvirkende interferon som indsprøjtninger eller lægemidlerne lamivudin, adefovir eller entecavir som tabletter. Lægemidlerne tenofovir og emtricitabin, der bruges til hiv behandling, virker også mod hepatitis B. Behandlingsvarigheden er typisk fra 1 til 4 år, men i nogle tilfælde er der behov for livslang behandling. Det er endnu uafklaret, hvilken behandling der er bedst, og om det er en fordel at give behandling med flere lægemidler samtidigt.

Patienter med kronisk hepatitis B infektion bør henvises til specialafdeling, hvor det kan vurderes, om der er behov og mulighed for behandling. De i dag tilgængelige behandlinger kan ikke helt ’cleare’ HBV fra leveren, men de hæmmer virusreplikation og inflammation og kan permanent bringe patienten over i sygdommens fase 3, den inaktive infektion. Hermed mindskes risikoen for udvikling af skrumpelever og levercellekræft. Et af de stoffer, der anvendes, er lamivudin, der blev markedsført i 1999. Behandling med lamivudin medfører ofte, at der sker et meget hurtigt fald i mængden af virus i blodet, samtidig med at leverenzymerne nærmer sig det normale.
Efter ét års behandling vil 1/3 af patienterne have serokonverteret fra HBeAg til anti-HBe og være overgået permanent til den inaktive fase. Hos de fleste recidiverer den kronisk aktive hepatitis dog, når de holder op med behandlingen. Ved behandling med lamivudin er bivirkningerne lette i form af kvalme og madlede. Behandling med alfa-interferon giver tilsvarende resultater, men bivirkningerne er langt mere udtalte. Der er en betydelig udvikling på behandlingsområdet, og flere nye lægemidler er på vej.

Kort om Baraclude som også bruges i behandling af hepatitis B

Baraclude er en guanosin-nucleosid-analog, som er indiceret til behandling af kronisk hepatitis B virus (HBV) infektion hos voksne med kompenseret leversygdom og med tegn på aktiv virusreplikation, vedvarende forhøjet serum-alaninaminotransferase (ALAT, et enzym produceret i leveren) samt histologisk påvist aktiv inflammation og/eller fibrose.
Behandling af hepatitis B er imidlertid vanskelig og resulterer kun meget sjældent i, at den behandlede bliver virus- fri. Behandling kan forsøges med interferon eller nucleosid/nucleotid-analoger. Et væsentligt problem med førstnævnte er hyppigheden af bivirkninger; problemet ved sidstnævnte har hidtil været en høj frekvens af resistensudvikling.
Baraclude virker ved at hæmme dannelsen af HBV-DNA og bremser derved virusreplikationen. I kliniske studier omfattende flere tusinde patienter er der vist effekt hos såvel HBe-antigen positive som HBe-antigen negative patienter samt hos patienter, som ikke tidligere er behandlet med nucleosid ana­loger og patienter med lamivudin resistens.
Effekt af behandlingen ses som faldende (nor­malisering af) leverenzymer, faldende virusmængde i blodet og afta­gende forandringer ved mikroskopi af levervævet. Fordelen ved Baraclude frem for hidtil markedsførte præparater er en lavere incidens af resi­stens­udvikling.
Baraclude tabletterne skal tages en gang dagligt, således at ikke tidligere behandlede skal have 0,5 mg, mens patienter, som uden held har været forsøgt behandlet med lamivudin (den første nucleosid-analog på markedet til HBV behandling), skal have 1 mg på tom mave. Hvor længe tabletterne skal tages, vil afhænge af responset.
Behandlingen er ikke forbundet med alvorlige bivirkninger, men hovedpine, træthed, søvnløshed, svimmelhed og kvalme ses. Ved ophør med behand­lingen kan der ses opblussen i leverbetændelsen med stigning af lever­en­zy­merne og HBV-DNA. Seponering bør derfor foregå under observation.

Kilder: Bl.a. Netdoktor og Sundhedsstyrelsen


Ansvarsfraskrivelse:
Oplysninger på denne hjemmeside erstatter IKKE professionel lægerådgivning eller -behandling og kan således aldrig danne udgangspunkt for hverken diagnose eller behandling

Foreningen Hepatitislinien
Å  43649496
@ e-mail

Telefontid:
Mandag - Torsdag: 10 - 15
Mandag og Onsdag: 19 - 21

© Foreningen Hepatitislinien 2008